Vær opmærksom på at dit logo er fleksibelt, da du ellers vil ærgre dig over ikke at kunne bruge det til mange forskellige formål. Et logo skal oftest bruges i en masse forskellige sammenhænge: På hjemmesiden, i mails, på tøj, på visitkort, på bannere, på skilte, på kaffekopper, på kuglepenne og meget mere. Dit logo skal derfor være fleksibelt, så det ikke mister sin kvalitet, uanset platformens størrelse eller om platformen er online eller offline.
Sørg for at få lavet dit logo, således at logoet og logodesigneren lever op til disse krav:
- Dit logo skal være skalerbart, således at det ikke mister sin kvalitet, når du skal bruge det i forskellige størrelser. Det skal derfor tegnes i formatet vektorgrafik. Læs mere om det her
- Undgå et logo, der er alt for detaljeret.
- Dit logo skal laves, så det ser godt ud både i en sort/hvid-version og i en farveversion.
- Hvis der er tekst i dit logo, så skal du være opmærksom på læsbarheden af teksten i forskellige størrelser. Hvis dit logo med tekst skal formindskes, så er det en god ide, at afstanden mellem bogstaverne er større.
- Du skal sikre dig, at du får logoet i både en vertikal og i en horisontal version. Horisontale logoer virker bedst på de digitale platforme, men det er altid godt at have en vertikal version i baghånden til andre formål.
For at få et fleksibelt logo, så skal det laves og tegnes i vektorgrafik, som for eksempel kan gøres ved at bruge programmet Adobe Illustrator. Når dit logo er lavet i vektorgrafik, så betyder det, at det bliver skalerbart, og at du derfor kan få det i flere forskellige filformater. Når dit logo er skalerbart, og du får det i flere forskellige filformater, så kan det bruges på hvad som helst. Dit logo mister ikke kvaliteten, uanset om det skal være på bolsjepapir eller om det skal figurere på et kæmpestort banner.