Specialister i tilfredse kunder
Designet fra bunden
Filer til web og tryk
Skalerbart

Design af logo - det skal du have in mente!

Design af logo

Når du skal have designet et logo, er der nogle ting, der er vigtige at have med in mente, så du ender op med det bedst mulige logo til lige netop dine behov. Hos Logoshop.dk er vi professionelle grafiske designere, og vi har udarbejdet logoer til mange forskellige kunder gennem årene. Vi ved, hvad der skal til for at designe det gode logo, og vi kan også hjælpe dig.

 

Dit logo skal fortælle din historie

Et logo skal signalere en virksomheds værdier og fortælle potentielle kunder, hvad virksomheden står for. Men det skal mere end det – det gode logo fortæller din historie, den dybere mening, der afspejler din virksomhed.

Det ideelle logo fortæller to historier. Den ene historie er den indlysende - altså hvilken virksomhed, der er tale om. De anden historie er den skjulte, altså det virksomheden går ind for, signalerer og handler efter. Det er denne historie, der især er vigtig at fremhæve med et logo, så potentielle kunder ved, hvorfor de skal vælge dig frem for en konkurrent. Hos Logoshop.dk har vi stor erfaring med at fortælle mange forskellige typer virksomheders historier, og vi kan også skabe et logo, der fortæller din.

 

Vælg de rette farver

Farverne på et logo er ekstremt vigtige. Vores følelser bliver påvirkede af farver, og farver vil vække tanker og erindringer hos os alle. Det er derfor vigtigt, at farverne på dit logo udvælges med din målgruppe og dennes behov in mente. Her spiller både alder, køn, kulturelle baggrunde og mange andre ting ind. Det er vigtigt, at din målgruppe kan afspejle sig i farverne på dit logo, og det kan vi hjælpe med.

Ved valg af farver til dit logo bør du huske på, at et logo gerne skal være simpelt og letgenkendeligt, men samtidig afspejle virksomhedens historie og værdier. Som eksempel kan farven grøn symbolisere bæredygtighed og miljøvenlige initiativer, hvorimod designere og arkitekter ofte anvender neutrale farver til deres logoer for at symbolisere det stilrene og moderne indtryk.

Prøv forskellige fonte

Såfremt dit logo indeholder tekst, for eksempel dit firmanavn, er det muligt at skabe mange forskellige udtryk ved at ændre på teksttypen. En font med bløde kanter kan f.eks. signalere noget helt andet end en font med hårde og skarpe kanter. Fortæl os, hvad du gerne vil udtrykke med dit logo, og hvad din virksomhed og brand gerne skal signalere udadtil, og vi finder den eller de fonte, vi mener vil passe bedst muligt til dette.

 

Din virksomheds værdier er vigtigere end tidens trends

Inden for alle brancher vil der hele tiden være forskellige ting, der trender. Trends kan skifte og ændres som vinden blæser, og det kan derfor være farligt eksempelvis at designe et logo efter en trend, der er oppe for tiden. Vi hos Logoshop.dk går mere op i, at lige netop dit logo afspejler dine værdier, og vi skaber derfor et unikt logo til dig frem for et logo, der trender lige nu, men måske ikke er moderne om et år. Et logo skal gerne være tidløst, så det holder i mange år, og det kan vi hjælpe dig med.

 

Et fleksibelt logo kan anvendes i mange forskellige sammenhænge

Når et logo designes, er det meget vigtigt, at det skal kunne anvendes i forskellige sammenhænge. Det er for eksempel ikke nok, at det ser godt ud og matcher din virksomheds hjemmeside – det skal helst også kunne anvendes professionelt på visitkort, bannere, merchandise, firmatøj og meget andet. Hos Logoshop.dk designer vi dit logo i vektorgrafik, så du kan skalere det i enhver størrelse, du måtte ønske, uden at gå på kompromis med kvaliteten af logoet. Vi hjælper dig også med at få designet forskellige former af dit logo, så du altid har den rette form ved hånden, uanset hvilket formål det skal bruges til.

Jesper JohnsenJohnsen Entreprise

Super hurtig og professionel service, kan kun anbefales

Sara Lykke ChristensenSommer Fitness

Super og lynhurtig service - og virkelig flotte logo'er. Kan varmt anbefales.

Lene Juncker KjærulffByg Selv Huse A/S

1000 tak til Thomas fra logoshop for hurtig professionel service. Fik os guidet og hjulpet hurtigt i mål med nyt logo

Daniel KobbernagelKobbernagel Service

Super service og god dialog, kan varmt anbefale Thomas

Trine WitthøftCT Solution

Thomas fra Logoshop er virkelig dygtig og yderst kompetent!
Kan KUN anbefales!

Lad os ta´ en snak
Ring på 42422290
Tøv ikke med at kontakte os hvis du har spørgsmål!
Gammel Køge Landevej 55, 5. etage, 2500 Valby
Kontaktformular

starcheckclosesearch-plushomephone-squarepencil-squareenvelope-squareenvelope