Der er nok ikke mange mennesker her i verden, der ikke kender logoet, der pryder enhver McDonalds restaurant rundt om på hele kloden. Faktisk er logoet, der også går under navnet ”Den gyldne måge” et af de mest genkendelige logoer i hele verden. Få den spændende historie om en af verdenshistorien mest værdifulde brands med et af de mest genkendelige logoer nogensinde lige her.
I år er det præcis 80 år siden den første McDonalds restaurant slog dørene op for første gang i Californien, USA. Det startede med at være en lille startup-virksomhed, der udviklede sig til at blive en af verdens helt store giganter indenfor fastfood. McDonalds er i dag ikke blot en stor fastfoodkæde, men er blevet til et verdensomspændende fænomen.
I dag findes der over 35.000 restauranter fordelt på 120 forskellige lande, der hver eneste dag besøges af millioner af mennesker. Kæden har derfor på 80 år skabt et verdens imperium af fastfood restauranter, hvor der hvert sekund ryger adskillige cheeseburgers, Big Macs og meget andet over disken.
Den amerikanske fastfoodkæde blev grundlagt af to brødre tilbage i 1940, med et logo, der dengang kun bestod af tekst og lidt grafisk design. Dette lignede langt fra det nuværende logo, som vi kender, og der er sket en del med logoet siden det allerførste design dengang. McDonalds har langt fra altid haft de karakteristiske gyldne vinger som en del af deres logo, da det først var i 1960 at logoet begyndte at ligne det ikoniske logo med de gyldne mågevinger, som kendetegner logoet den dag i dag.
Designet at McDonalds logoet startede i sort/hvid, da kæden åbnede for nu 80 år siden. Senere blev logoet re-designet med kun en enkelt gylden vinge, som senere blev til to gyldne vinger, der samlet dannede "den gyldne måge". Samtidig former de to vinger bogstavet M, der referer til brandnavnet og ligeledes dannes bøjede pomfritter, der henviser til en af kædens mest solgte varer. I perioden 1961 til 2003 var logoet under løbende udvikling, hvor udseende blev ændret flere gange. I løbet af disse 42 år blev der foretaget 6 re-designs af logoet, hvor McDonalds ændrede både større og mindre ting i logoets design.
Det McDonalds logo, som vi kender i dag, har 14 år på bagen og blev lanceret tilbage i 2006 - kun med få ændringer siden. Her valgte man at fjerne både bomærke og det kendte og inkorporerede slogan ”I'm lovin' it”, som havde været en fast del af logoet siden år 2000. Det betød, at det kun var de gyldne vinger, der stod tilbage i kædens logo. Der er de færreste virksomheder, der har et logo, som kan stå helt alene, uden nogen form for tekst eller bomærke, der kan være med til at understøtte logoet.
Den gyldne måge er ikke blot blevet et logo, der for alvor har brændemærket sig i alle menneskers bevidsthed, men også blevet selve symbolet på fastfood over hele verden. Udover at være blevet lig med fastfood, er logoet også blevet stærkt forbundet med imperialisme og den amerikanske kultur. Dette har i årenes løb også affødt en del kritik af fastfoodkæden og dens forretningsmetoder.
McDonalds har, over en længere årrække, formået at opbygge et af de stærkeste og mest genkendelige brands nogensinde. De har haft evnen til at skabe et simpelt og genkendeligt logo, der ikke er til at overse - uanset, hvor du befinder dig i verden. Som et af de få brands i historien, har fastfood giganten været i stand til at kunne skabe et stærkt, enkelt og holdbart logo med stor gennemslagskraft og genkendelighed.
Hemmeligheden bag logoets succes ligger i høj grad i valget af farver og former, samt den gennemgående enkelthed, der især kendetegner logoet. Logoet vil i fremtiden stå som et unikt eksempel på det perfekte logo, der kan inspirere mange virksomheder og generationer fremover.
Det er ikke til at spå om fremtiden, men der er stort potentiale for at den gyldne måge stadig vil flyve højt over de mange McDonalds restauranter i mange mange år fremover.